Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Hvem er vi?​

GAFSAM er sammenslutningen af danske gaffeltruckforhandlere og reparatører, som blev skabt for 20 år siden med henblik på at højne og ensrette de lovpligtige service- og sikkerhedseftersyn på gaffeltruck og andet udstyr.

Vores medlemmer er firmaer i gaffeltruckbranchen med alt fra 1 til 40 ansatte.

Det overordnede mål for GAFSAM er at sikre kvalitet og gode vilkår i gaffeltruckbranchen. Alt sammen noget, der i sidste ende kommer kunderne til gode.

Vi holder fokus på kunden

Vi tager vores medlemmer seriøst – for at kunne tage kunderne i branchen seriøst. Vores vigtigste opgaver at efteruddanne vores medlemmer og deres ansatte, så du som kunde får den bedst mulige service hos din GAFSAM servicepartner.

Hvordan hjælper GAFSAM sine medlemmer?

Vi planlægger kurser og efteruddannelse, så det tager mindst muligt tid fra arbejdet hos det enkelte medlem, det er ofte 1-dags kurser med højt fagligt indhold. Men også interaktive efteruddannelse kurser online er taget i brug.

​Samtidig arrangerer vi møder eller aktiviteter nogle gange årligt, hvor vi møder vores medlemmer i øjenhøjde. På denne måde indgår medlemmerne i et socialt og fagligt fællesskab og derved udvikles stærke bånd til kolleger, som dermed er til gavn for alle parter.

Vi sørger for det indledende 4-dages kursus for nye montører samt kurser og anden efteruddannelse til erfarne montører. Til det indledende 4-dages kursus er der både en teoretisk samt en praktisk prøve som afslutning.

Hvis et medlem støder på udfordringer eller uklarheder omkring deres virke, som eventuelt skal tages til myndigheder, tager vi dialogen og finder en løsning, så vores medlemmet kan koncentrere sig om at drive deres virksomhed.

Vi følger brancheidéerne til dørs

Der kan også være tale om en god idé, som er værd at overveje på branchens vegne generelt, som vi så undersøger til bunds og eventuelt igangsætter, hvis det er aktuelt.

​​

                                     GAFSAM

Garantien for effektiv service og godt håndværk